Birgittenorrie Avis 8

Jeg kan kun tilslutte mig mange af de andre anmeldelser her på siden, og ville ønske jeg havde set dem - så havde jeg nemlig aldrig ringet til Birgitte. Det blev heldigvis kun til en samtale på halvandet minut.
Jeg har ADHD og autisme, og ringer til Birgitte fordi min læge har lavet en henvisning til medicinopstart for ADHD. Jeg er helt med på, at ventetiderne er lange for tiden, og spurgte derfor om det var det samme når man ikke skulle igennem selve udredningen. Jeg fik besked på, at det ikke var OK at alle de andre skulle bag køen fordi der nu kom en, som "bare" skulle opstarte medicin. Jeg forklarede, at det ikke var det jeg mente, men fik bare beskeden om at "det kan godt være man gør sådan andre steder, men ikke her".

Totalt umulig at føre en samtale med. Jeg ønskede hende god dag og sluttede opkaldet.

Med de andre anmeldelser herinde synes jeg det er utroligt skræmmende, at hun er praktiserende psykiater. Mere uempatisk væsen skal man lede længe efter.

Efter en dybt skræmmende behandling foretaget af. B Norrie, føler jeg mig nødsaget til at fraråde andre at blive udredt/gå i behandling hos Birgitte. Denne kvinde skriver ting i epikrise, som er direkte usande.Det skal siges at min datter gentagne gange har bedt om epikrise, men aldrig modtaget fra Birgitte. Hun omformulerer udsagn så de slet ikke kan genkendes.
Min datter starter hos Birgitte i september 2022, på daværende tidspunkt har min datter det skidt med angst og depressionslign. symptomer.
Allerede da min datter har været der første gang ringer hun mig grædende op, og fortæller at Birgitte ikke virker særlig empatisk eller lyttende. Min datter er på daværende tidspunkt sygemeldt fra studiet. Jeg råder min datter til at give hende en chance(hvilket jeg har fortrudt mange gange).
Jeg bliver i oktober 2022 indkaldt som pårørende, så Birgitte kan få et billede af min datter som barn. Også her lyver hun direkte i epikrise. Bl.a. nævner jeg at min datter har hendes fars sind, og altid har været stille samt “blød pige”.
Dette lægges nu i epikrisen ud som om, at jeg har nævnt , at hendes far har noget autisme.
Min datter fortsætter hos Birgitte og får det værre og værre. Ialt når hun at komme der 18 gange. De fleste af gangene har hun det skidt inden og er knust bagefter.
Efter jeg var med hos Birgitte, ser jeg en side af min datter jeg slet ikke kan genkende. Hun lukker sig mere og mere inde, og har mavepine inden hun skal afsted til Birgitte. Nogle dage melder hun afbud, fordi hun er direkte bange for hende. Hun melder sig syg som også nævnes i epikrise, men Birgitte fanger ikke at hun er syg fordi hun er utryg og bange for hende. Jeg opfordrer mange gange min datter til at stoppe hos Birgitte, men min datter har nu flere gange set hvordan hun manipulerer og kommer med opgivende suk, ryster på hovedet o.s.v. Hun er nu så bange for at Birgitte skriver noget der kan skade hende på sigt, så hun tør ikke stoppe.
Min datter afprøver flere former for medicin selvom min datter giver udtryk for at hun er utryg ved det og reagerer kraftigt på medicin generelt. Hun har bivirkninger på alle slags og stopper.
Birgitte giver meget klart udtryk for at min datter ikke skal tilbage på studiet, trods det at min datter slår fast at det er hendes ønske når hun igen er klar til det.
Det ender ud i at min datter igen ringer grædende, og føler hun får det så skidt op til hver behandling. Hun melder afbud og skriver i en mail, at hun ikke ønsker flere behandlinger og at hun ikke syntes, at der er en god kemi.
Herefter beder hun igen om epikrise og igen og modtager hun intet!
Der går 4 måneder og der sker så mange gode ting i min datters liv. Hun får det så meget bedre og starter igen op på studiet, som hun er så glad for. Hun nævner flere gange at hun skulle være stoppet hos Birgitte længe før hun gjorde.
En uge efter start på studiet, får min datter pludselig brev fra egen læge. Birgitte har skrevet til lægen, at hun nu har tænkt på min datter og gerne vil tage hende uden om venteliste og udrede min datter for autisme!
Min datter har Ikke hørt noget fra Birgitte i 4 måneder, så starter hun på studiet (som Birgitte ikke mente hun skulle), og så er Birgitte pludselig bekymret?
Birgitte har skrevet til lægen at epikrise er sendt til min datter… hvilket heller ikke er sandt.
Vi ved alt dette, da min datter i dag, har modtaget epikrisen fra egen læge.
Selv i dag, er min datter så bange for at Birgitte kan skade hende. Det er skræmmende, at en psykiater der skal støtte og hjælpe gør det absolut modsatte!
Desværre er mit meget forkortede skriv om bekymring for denne psykiater ikke den eneste.
Jeg føler mig nødsaget til at gøre opmærksom da jeg ikke ønsker andre skal ødelægges. Opsøger man en psykiater, er man i en, i forvejen udsat position. Man forventer en form for hjælp. Ingen skal nedgøres eller føle så dybt ubehag og utryghed. Formår man ikke at hjælpe eller føler at man kan skrive urigtige ting i epikrise, ja så skal man i mine øjne ikke arbejde med mennesker, som har så meget brug for hjælp.

Havde en super dårlig oplevelse og følte ikke at jeg blev taget seriøst.

Jeg vil rigtig gerne i kontakt med så mange som muligt der har været patient hos B. Norrie.

En nær relation har for nyligt haft et meget kort forløb (præcis 45 minutter) hos B hvorefter B udskrev medicin. Det havde været fint, hvis altså B lyttede til sin patient i stedet for at manipulere og putte ord i munden på patient.

Jeg har været i behandling for angst hos Birgitte Norrie, der er psykiater.
Min oplevelse er præget af en person som ind imellem kommer til at konkludere på sine egne forestillinger om hvad angst er, hvordan den er opstået og hvilke årsager det har frem for dialog med patienten. Jeg mener hendes Freudianske syn på psykologi i alt for høj grad præger hendes samtaleterapi, der når de modsiges, bliver opfattet som forsvar. Hun er meget insisterende og bliver ved med at presse.
Hun fik mig derfor ud i situationer og beskrivelser af mig selv som jeg slet ikke kunne genkende, men som alligevel har påvirket mig mange år efter fordi man jo tror på det som en professionel terapeut siger og især når man er i en sårbar situation. Birgitte Norrie kan efter min mening være manipulerende.

Jeg mener derfor hun i nogle tilfælde ikke opfyldte hendes etiske forpligtelser og at terapien metodisk set grundlæggende er alt for snæver.

Jeg syntes også hun svinger mellem at være empatisk og forstående til at være uvenlig og vredes fremkaldende - noget som hun selv syntes er vigtig for terapien.

En psykoterapeut bør efter min mening hjælpe med at skabe nyt livsmod og livskraft på en mere fremadrettet og positiv måde.

Havde jeg været i terapi i dag hos hende i dag ville jeg hurtigt være stoppet.

Ikke specielt empatisk. Ser ikke det hele menneske.
Man føler sig mere syg, end behandlet efter man har været her.

En meget dygtig og kompetent psykiater, hvis behandling udviser dyb respekt for andre mennesker og deres ufordringer.

Birgitte Norrie er en kynisk og ondskabsfuld person, der begår overgreb mod sine klienter. Hun udsatte mig for ekstremt nedværdigende behandling og fik mig næsten til at begå selvmord. Hun gjorde det med vilje, og hun syntes, at det var sjovt.
Min oplevelse ved Birgitte Norrie var direkte grotesk. Hun opførte sig nærmest som en slags dronning, der sad på sin trone og skulle demonstrere sin magt overfor mig. Der var ikke én ting ved mig, mit liv, min personlighed og mit udseende, som hun ikke angreb og nedgjorde. Hendes behandling bestod kort sagt i at fortælle mig, hvor kedelig, dum, grim og håbløs hun syntes, at jeg var.
Jeg havde set frem til at få hjælp til social angst og depression. Men allerede ved anden samtale gav Birgitte Norrie udtryk for, at hun var træt af mig. Hun afbrød mig og sagde; “Nu synes jeg godt nok jeg bliver træt. Det er måske fordi jeg lige har fået en god frokost. Eller også er det fordi det er svært.” Herefter sukkede hun dybt, tog sig til panden og lænede sig forover i stolen, som om hun var ved at falde sammen af træthed. Hun fortalte mig i alt to gange under to samtaler, at hun var træt. Begge gange tog hun sig til hovedet og opførte sig som en, der var ved at falde sammen af udmattelse og kedsomhed. Det var tydeligt at se, at hun gjorde det med vilje.

På et andet tidspunkt var det som om hun spillede bange. Hun tog sine arme omkring sig selv og trak sine ben til sig på en mærkelig måde, som om hun ville væk fra mig. Hun skævede hen på mig med et udtryk af foragt og væmmelse, som om hun var utilpas ved at sidde overfor mig. Jeg gentager, at jeg kom hos denne psykiater for at få hjælp til social angst.
Andre gange fik hun nærmest et aggressivt udtryk i hendes ansigt, hvorefter hun begyndte at skælde mig ud. Hun gav mig kort sagt en omgang verbale tæsk, og hun talte til mig, som om jeg var et lille uopdragent barn. Hun kaldte mig bl.a. for dum.

Hun imiterede også min måde at sidde på og gjorde nar af mit kropssprog. Hun imiterede og gjorde nar af min kropsholdning og mit ansigtsudtryk. Hendes svar på, at jeg fortalte, at jeg havde angst ude blandt andre mennesker var: “Du ser heller ikke særlig venlig og imødekommende ud”. Hendes svar på, at jeg lider af depression og selvmordstanker var: “Ja, hvad skal der blive af dig”.
Hun latterliggjorde mine selvmordstanker. Hun nedgjorde også det sted, hvor jeg bor, og gav utryk for, at hun aldrig selv ville bo sådan et sted. Hun nedgjorde min uddannelsesbaggrund og sagde, at jeg ikke kan blive til noget.
Hun var ekstremt grov, uforskammet og respektløs. Det føltes som et overgreb, og jeg sad frosset af angst og turde ikke sige noget. Derefter anklagede hun mig for at besværliggøre terapien.
Mit udseende var et andet emne, som hun brugte de fleste af samtalerne på at mobbe mig med. Hun var direkte ondsindet og kom med så mange lede og respektløse udtalelser om mig og mit udseende, at det mindede om psykisk vold, hvor hensigten var at knække mig og få mig til at begå selvmord. Hun sank så lavt, at man skulle tro hun finder tilfredsstillelse i at påføre andre mennesker lidelse. Jeg brød sammen hver gang jeg kom hjem og fik stærke selvmordstanker og har aldrig været så rasende.
Efter jeg sagde, at jeg blev ked af det, kunne hun ikke engang give en beklagelse. Hun eskalerede i stedet hendes angreb og kom med udtalelser, der var endnu værre.

Birgitte Norrie har selv et problem. Alt det had, som hun overførte på mig, siger kun noget om, hvor dårligt og svagt et menneske hun selv er. Hun er en uduelig og inkompetent psykiater, der ikke engang har forståelse for grundlæggende psykologi. Hun nyder tydeligvis at misbruge sin autoritet, når hun på den måde træder på mennesker, der i forvejen har det svært. Hun mener åbenbart, at hun i kraft af sin titel kan tillade sig at sige og gøre alt.
Jeg har klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. I hendes bemærkninger til min klage lyver hun og benægter alt.