Mine erfaringer med Cati som kørelærer: )
Jeg har haft Cati som kørelærer, og jeg kan ikke forestille mig hvordan jeg nogensinde havde fået kørekort, hvis ikke det var for hende. Hun er en helt igennem fantastisk kørelærer, som tager udgangspunkt i hver elev, og tilrettelægger kørslen derefter. Hun er lydhør, super rummelig og forstående hvis der er det mindste, og så er hun super sjov og altid med på et godt grin. Derudover er hun virkelig god til at forklare og vise tingene, både flere gange og på flere måder, hvis der er noget, man kæmper med at gøre rigtigt eller ordentligt.
Ift teori er hun grundig, og altid klar på at forklare og uddybe tingene, hvis der er noget man er i tvivl om. Hver time bliver også afsluttet med en test, der vedrører de emner, som vi har gennemgået på timen, og som er bygget op ligesom teoriprøven.





