ÆV, for en oplevelse...
Jeg er VIRKELIG ikke typen, der kan lide at klage, hvorfor jeg aldrig før har lavet en negativ anmeldelse på Trustpilot. I dette tilfælde føler jeg mig dog tvunget til det, da vores oplevelser med Design Gardiner har været særdeles kedelige. Det skal siges, at der ikke har været nogen konflikt i dialogen, udover at jeg forsigtigt har fortalt dem, at jeg var ked af mine oplevelser, som jeg har nedfældet nedenfor:
- De kom ikke den dag de skulle (hvilket er ærgerligt, når man har taget fri for at være hjemme på aftalte dato)
- Det ene gardin viste sig at være for langt.
- De kom dagen efter og sætter gardinet op, men fem minutter efter de var kørt faldt det ned med et brag.
- De havde ikke tid til at komme tilbage, hvorfor gardinet nu måtte ligge fladt til dagen efter (bemærk at nye gardiner skal hænge uberørte og må ikke benyttes de første 8-10 jf. vejledning fra Design Gardiner selv)
- Et gardin var ved en fejl slet ikke blevet produceret.
- Vi får 4. maj besked om, at det manglende gardin kommer i næste uge, men må her skuffes på ny, da der går tre uger, hvor vi i øvrigt ikke får nogen form for opdatering om den yderligere forsinkelse.
Fejl kan ske! (det kan de så absolut for os alle) men antallet og håndteringen af fejlene er i dette tilfælde udslagsgivende. Jeg imponeres over at Design Gardiner kan have så afslappet og roligt et forhold til en så kaotisk kundeoplevelse.
Jeg betaler naturligvis regningen, omend jeg føler, jeg kunne have opnået større faglig passion betydeligt billigere.