1 stjerne
1 stjerne – Meget skuffende afslutning på et ellers godt samarbejde
Vi er Madvognen Kongerslev, og vi har gennem flere år haft et samarbejde med Keld, hvor vi har lejet en salgsvogn.
Da vi startede, lejede vi en ældre pølsevogn for at prøve konceptet af. Dengang var vi ikke bundet til at købe vores varer hos Keld, og det fungerede fint. Vi valgte efterfølgende i en periode at købe pølser hos ham, mens vi fortsat købte øvrige varer gennem Dagrofa, som vi altid havde gjort.
For omkring 6+ måneder siden fik vi gennem Keld en nyere madvogn til en fornuftig pris, og vi havde en forventning om, at det gode samarbejde ville fortsætte.
Desværre ændrede situationen sig pludseligt. Vi fik et meget ubehageligt opkald fra Keld, hvor det blev gjort klart, at vi skulle købe vores varer hos ham. Det undrede os, da vi aldrig har haft en aftale om, at lejen af vognen var betinget af, at vi skulle købe alle vores varer hos ham.
Vi forklarede, at vi stadig købte pølser hos ham, men at øvrige varer blev købt hos Dagrofa. Kort efter modtog vi besked om, at vognen skulle afleveres/hentes den 31/8/2026, fordi vi ikke købte nok varer hos ham.
I beskederne skriver Keld blandt andet selv, at der ikke er en kontrakt på leje af vognen, men at den er på månedsbasis. Samtidig bliver vi med meget kort varsel bedt om at gøre vognen klar til afhentning.
Det, vi især er skuffede over, er måden hele situationen er blevet håndteret på. Efter flere års samarbejde havde vi forventet en ordentlig dialog og respekt for hinanden – ikke en pludselig opsigelse og en meget konfronterende kommunikation.
Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at et samarbejde, som fungerede fint i flere år, skal ende på denne måde.
Vi kan selvfølgelig kun beskrive vores egen oplevelse og kan derfor kun sige, at vores oplevelse af samarbejdet i den sidste periode har været meget skuffende.
Vi håber, at andre, der overvejer at leje en vogn, får lavet helt klare og skriftlige aftaler om både lejeperiode, opsigelse og eventuelle krav om køb af varer, så der ikke opstår samme situation.
Dokumentation for vores oplevelse foreligger i form af beskeder mellem parterne. Mvh madvognen Kongerslev







