Helt igennem fremragende
Vi har haft mange håndværkere igennem tiden – men vi aldrig mødt nogen så kompetente, så behagelige og så omhyggelige som Lamo Byg ved Mikael Mogensen.
Vi fik lagt et helt nyt tegltag, hvilket indebar at taget blev hævet og alle Velux-vinduer udskiftet, og fik skiftet alle vinduer og døre i huset, alt sammen udført af Lamo Byg. Vi fik flere håndværkere til at byde på opgaven, men det stod hurtigt klart, at Mikael er af en helt særlig kaliber. Mikael fremstår venlig, troværdig, grundig og professionel – og så lever han ovenikøbet op til det hele og til alle tider.
Vi kunne ikke være mere tilfredse med hele forløbet, hvor Mikael konstant holdt os orienteret om forløbet, hvor vi var henne i forhold til projektplanen og hvilke valgmuligheder vi havde. Igennem vores byggemøder oplevede vi en håndværker, som ikke går på kompromis med sin professionalisme og omhyggelighed, og som hele tiden har sin kunde i fokus. Mikael lyttede tålmodigt til vores mange overvejelser og svarede altid velvilligt på vores spørgsmål i en byggeproces, som for os var ret omfattende. Det var ekstremt behageligt at kunne have fuldstædig tiltro til, at alle løsninger var grundigt gennemtænkt, og at vi var taget med på råd, der hvor det var nødvendigt. Derved blev Mikael udover vores håndværker også til en værdifuld sparringspartner omkring materialevalg og design.
I løbet af byggeprocessen oplevede vi Mikael og hans team, som en flok gutter med altid godt humør, ekstremt kompetente og som hver eneste dag efterlod huset rengjort og i orden. De behandlede huset ligeså respektfuldt, som vi selv gør.
Så at anbefale Lamo Byg ved Mikael Mogensen er næsten en underdrivelse. Vi kan uden forbehold på det kraftigste anbefale Lamobyg ved Mikael Mogensen, og hvis nogen kender en maler, VVS’er eller murer med samme standard, så høre vi gerne om dem :)