En anbefaling af RunMax, men også inspiration til andre med ny hofteprotese
Jeg har netop haft et (genop)træningsforløb af 12 måneders varighed med RunMax…
Min situation var, at jeg altid har løbet meget, og aldrig har manglet motivationen til at løbe. Men en slidt hofte satte, til stor frustration, et foreløbigt punktum for denne aktivitet.
Efter 1½ til 2 år i den situation, hvor generne bare blev gradvist værre, fik jeg, for et par år siden, en ny hofte (med kugle og skål).
Efter at have kigget misundeligt efter løbere i gadebilledet i min løbeinvalidsperiode, var jeg mere end klar til at genoptage løbetræningen igen. Dog uden den helt store succes, da jeg ofte på løbeturene fik småskader. Samtidig var jeg meget usikker på, hvad jeg kunne tillade mig at udsætte hoften for.
Jeg var nede hos RunMax til en løbetest sammen med min gamle løbegruppe, som jeg dog på daværende tidspunkt ikke kunne træne med eller endsige følge med i tempo. Jeg talte med Max om min situation, og han spurgte ind til selve hofteprotesen, og det træningsforløb jeg havde haft med min fysioterapeut, og om redskaberne var andet end elastikker. For med min baggrund, skulle der virkelig vægt på. Jeg mente nu nok, at vi havde haft godt med kg. på, men jeg blev sidenhen klogere.
Da jeg havde fået et indtryk af, at Max kunne hjælpe mig. Tog jeg efterfølgende kontakt, og vi startede et træningsforløb op, som i starten bestod af lige dele basisløb (zone 1 til 2) og styrketræning.
Strategien med styrketræning var dels at gøre kroppen harmonisk igen efter en lang periode med dårlig hofte, og få bygget en stærk muskulatur op omkring hoften, således det er musklerne som tager fra, og ikke hoften. Og så synes Max, da også, at jeg skal kunne løfte mig selv op i armene, hvis jeg skulle træffe at falde udover en skrænt en dag. Så Pull-ups var også en del af programmet.
Max har rykket mig mentalt med hensyn til min egen forståelse af, hvad jeg kan tillade mig selv at udsætte hoften for. Jeg var endda en overgang nervøs for, at protesen bare ville forsætte ned i lårbenet. Max kunne dog oplyse mig om, at sådan hænger tingene ikke sammen. Og da jeg har stor tillid til Max’s kompetencer, har jeg købt fuldt ind på strategien, hvilket har medvirket til, at jeg i mange af styrkeøvelserne, hvor benene indgår i ofte bære min egen vægt to gange.
Jeg har fundet værdien af styrketræning, som på ingen måde har gjort mig til en dårligere løber, snarere til en mere robust løber, da det helt klart har medvirket til at reducere diverse småskader, når intensiteten stiger. I træningsforløbet har jeg tabt mig 5½ kg., men muskelmassen er forblevet intakt.
Målet med at komme til at løbe uden tanker på hofteprotese, og tilbagevendende småskader, skete relativt hurtigt, til trods for en tålmodig og konservativ tilgang i træningsbelastningen. Jeg kunne dermed have valgt at stoppe samarbejdet væsentlig før. Men jeg havde lært en masse af Max, og var klar på lære endnu mere… En gang løber, altid løber. Så tunnelsyn og blodsmag i munden kunne passende være næste målsætning. Vi skruede op for intensiteten med flere intervalpas, samtidig med at fastholde styrketræningen som supplerende støttetræning. DM 10, var det nye mål, som også passende kunne være afslutningen på vores samarbejde for den her gang.
Her efter endt træningsforløb, er jeg startet med løbe med min gamle løbegruppe igen, og heldigvis er alt ved det gamle i denne gruppe. Godt humør, godmodige drillerier og altid støttede. Det er fantastisk berigende at kunne løbe igen. Dette vil jeg gerne krediterer Max for. Det er dels hans høje kompetencer på området, men også i høj grad forståelse af, hvad det vil sige at være én løber.
Jeg havde ikke selv troet på, at jeg kunne komme tilbage på samme niveau, og havde da også af samme årsag købt en racercykel, men den står heldigvis meget stille, for løb er bare nummer 1.
31 mars 2025
Avis spontané