Mine to veninder og jeg havde set frem…
Mine to veninder og jeg havde set frem til en rigtig god gus hos Saunagus Jyllinge. Derfor er det ekstra ærgerligt, at min egen oplevelse handlede mere om manglende imødekommenhed, end om selve gusset.
Jeg blev akut syg med halsbetændelse aftenen før jeg havde en billet til gus hos Saunagusjyllinge.
Jeg ringede og skrev flere gange på dagen, for selve eventet, med håbet om at finde en løsning der ville være til gavn for alle parter.
Trods intet svar, valgte jeg i god tro og af hensyn til virksomhed og andre gæster at blive hjemme, selvom jeg havde betalt 325 kr. for min billet.
Først to dage efter fik jeg svar om, at billetter hverken refunderes eller kan flyttes ved sygdom, og at deres politik er konsekvent for alle gæster.
Jeg har fuld respekt for, at små virksomheder har behov for klare regler, men i dette tilfælde kunne en lille fleksibilitet eller samarbejdsvilje, kun ha styrket deres “lille virksomhed, som de selv skriver”.
Jeg kunne have brugt pladsen en anden dag og taget venner og familie med, hvilket ville have skabt flere betalende gæster og positiv omtale.
Det føles helt urimeligt, fordi jeg handlede ansvarligt og udviste omtanke.
I princippet kunne jeg have mødt op syg og smittet, men jeg valgte at beskytte både gæster og virksomhed.
Manglende imødekommenhed over for ansvarlige gæster, gør desværre at jeg ikke vil anbefale dette til nogen andre og at jeg hellere hiver mine veninder med et andet sted i fremtiden.








