Fantastisk køreskole
🌟🌟🌟🌟🌟
De varmeste anbefalinger herfra – en helt fantastisk køreskole
Min søn har taget sit kørekort gennem et Quick-forløb, og vi kunne simpelthen ikke have ønsket os et bedre forløb.
En helt særlig tak til Qasim, som har været fantastisk hele vejen igennem. Han er utrolig dygtig til at lære fra sig og har en helt særlig evne til at møde de unge mennesker i øjenhøjde. Han forstår dem, skaber tryghed og formår samtidig at motivere dem og give dem den ro og selvtillid, der skal til bag rattet - krydret med godt humør og en fed personlighed.
For os har fleksibiliteten også betydet rigtig meget. Min søns cykeltræning og ophold i udlandet skulle passes ind, og undervejs kom der også en skade, som gjorde planlægningen ekstra udfordrende. Her har Qasim været helt fantastisk. Han har været forstående, fleksibel og gjort en stor indsats for at få det hele til at gå op.
Man mærker tydeligt, at Qasim ikke bare ser det som et arbejde – han engagerer sig i sine elever og gør sit yderste for, at de får et godt og trygt forløb.
Tusind tak, Qasim, for din tålmodighed, fleksibilitet og fantastiske måde at være på.
Vi sender de allerbedste og varmeste anbefalinger til Qasim og køreskolen.
5 store stjerner herfra – uden tøven ⭐⭐⭐⭐⭐








