Uprofessionelt arbejde
Jeg købte 4 nye dæk hos Allans Auto, som skulle monteres og afbalanceres. Efter monteringen rystede bilen voldsomt under kørsel. Jeg måtte derfor komme tilbage hele tre gange for at få hjulene afbalanceret igen, fordi problemet ikke blev løst. Sidste gang skulle jeg endda overtale ham til overhovedet at kigge på det igen.
Selv efter flere forsøg stoppede rystelserne ikke. Efter cirka en måned kørte jeg derfor tilbage og forklarede situationen, men blev mødt med en meget ubehagelig tone, høj stemme og store armbevægelser. Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne forvente, at han ville kigge på bilen gratis – selvom problemet havde været der siden monteringen.
Til sidst kørte jeg til en anden dækservice. Her fandt de hurtigt ud af, at der manglede centreringsringe på fælgene. Da de blev monteret, forsvandt problemet med det samme. Det forklarer også, hvorfor afbalanceringerne aldrig løste rystelserne.
Det er meget frustrerende at betale for et stykke arbejde, der ikke er udført korrekt, og samtidig blive mødt på den måde, når man vender tilbage med et problem. Desværre kan jeg derfor ikke anbefale Allans Auto
12 mars 2026
Avis spontané