Balance I Livet v/Helle Møller Jensen: En af de tre dårligste oplevelser i mit liv!
Jeg har oplevet en familiesamtale med Helle Møller Jensen og har måttet løbe skrigende væk. Hun har gjort ondt meget, meget værre og burde have konfiskeret sin autorisation.
Hun havde overbevist mine to voksne døtre om, at hun var den rette til at hjælpe os med at komme videre efter en skilsmisse med deres mor.
Helle Møller Jensen sørgede for, at der kun var tale om envejskommunikation. Jeg måtte under samtalen med mine døtre ikke spørge ind eller på anden måde få opklaret, hvad det drejede sig om. Jeg måtte alene udtrykke betegnelsen for en følelse, når jeg hørte dem sige det ene eller andet.
Helle nøjedes ikke med at videreformidle, hvad de sagde, men både forvrængede og forstærkede deres fortællinger inden jeg skulle sætte denne "følelse" på.
Hen imod slutningen af samtalen manipulerede hun mine døtre til at donere 3-4 enesamtaler mellem mig og hende, før vi igen skulle tale sammen alle fire.
Til sidst kiggede hun på mine døtre en af gangen og sagde indlevende til dem, at hun både kunne mærke den ene og den anden. Dernæst kiggede hun på mig og sagde, at hun ikke kunne mærke mig.
Da jeg ringede til hende dagen efter viste det sig, som jeg også havde advaret mine døtre om på forhånd, at hun ingen erfaringer havde med familieterapi. Hun havde ingen forklaring på alle de "greb" - eller mangel på samme - hun havde benyttet i løbet af samtalen.
Til gengæld opfordrede hun mig 7-8 gange i løbet af vores telefonsamtale til at fortætte "behandlingsforløbet", selvom hun samtidigt indrømmede, at hun ikke havde nogen som helst forstand på det, hun tilbød bistand til.
Jeg vil til enhver tid advare mod Helle Møller Jensen. Hun har ingen psykologisk indsigt eller empati i forhold til andre mennesker, og hun aner ikke, hvad familieterapi er.







