Skuffede gæster
Kære Klithjem Badehotel
Lige en tilbagemelding fra nogle skuffede gæster.
Vi var 5 personer som besøgte jeg fra 29 til 31 juli 2026. Prisen for dobbeltværelse med eget toilet var kroner 2400,- pr nat incl. halvpension. Vores forventninger var derfor høje.
Pæne lokaler og værelser, ikke noget udover hvad vi forventede. Søde mennesker.
Første aftensmad, vi glædede os. Menu var laksesalat, kalvefrikase og koldskålspanacotta. Forretten smagte rigtig godt, hovedretten var skuffende grundet sejt kød, desserten godkendt. Morgenmad dag 2, et måltid som vi altid glæder os til. Desværre mødes vi af scramble eggs, formentlig lavet på pulver og smagsløst. Pålæg som det man køber i et almindeligt supermarked, forskåret smagsløst ost. Brød formentlig købt hos den lokale bager, smagte fint men ingen speciel oplevelse. Denne oplevelse gentog sig dag 2, dog med et twist af mugne hindbær.
Anden dags aftensmad, hummerbisk med lange, skinkesteg med svær, æbletærte. Bisken smagte fint fisken var overtilberedt, var ikke blank inden i men helt mat og tør/sej. Skinkestegen var 2 meget tynde skiver og sværene var slatne (hvis ikke I kan lave sprøde svær, så skær dem af inden servering). Æbletærten var ok, men det var mere en macerintærte med æble smag.
Vores forventninger til priser ligger langt over vores oplevelse.
For den pris I tager, kan vi overnatte på en kendt stor kro i Nordsjælland for ca. 1250 kr. incl super lækker morgenmad, og så kan vi spise ala carte incl. Vin for ca. kr. 1000, altså i alt kroner 2250.
Vores konklusion er at der burde være plads til væsentlige forbedringer på jeres madoplevelse.








