Virkelig dårlig kundeoplevelse
Den 1 stjerne er udelukkende for madrassernes kvalitet, samt sy-arbejdet på madrasser efter mål! Ellers burde der have stået 0 stjerner!
Vi havde telefonisk aftalt tid til måltagning af bil til fremstilling af madrasser hertil og da det åbenbart er chefen selv, Brian der skal gøre det, blev han tilkaldt.
Han var allerede på det tidspunkt voldsomt arrogant og tydeligt irriteret og foretog en rodet opmåling på et stykke plast, holdt fast i bilen med et rustent strygejern.
Da vi påpegede, at hans opmåling ikke var ens i begge sider, fik vi det svar, at så var bilens sider ikke ens, men han endte dog med at tape noget ekstra plastik fast på det første stykke og snerrede, at vi ikke skulle tro vi var klogere end ham.
Herefter lod vi ham om resten og krydsede fingre for at det gik.
Da vi hentede, de i øvrigt utroligt lækre madrasser, viste det sig at de var 10 cm for korte i den bredde ende og 10 cm for lange i den smalle ende - hvis madrasserne skulle passe ved håndtagene i bilen.
Madrasserne var dyre, så det syntes vi ikke vi ville acceptere og skrev derfor en mail til Brian, så vi kunne finde en løsning på problemet.
Der blev vi bedt om at ringe ham op og fik så ordret den besked at : sådan nogle som os(?) ville han slet ikke i dialog med og vi bare kunne levere madrasserne tilbage, så ville vi få pengene retur.
Igen en meget arrogant kunde"service".
Retfærdigheds vis skal det nævnes, at
vi efter at have rykket for tilbagebetaling, nu har modtaget beløbet
Det gik aldrig op for os, hvad "sådan nogle som os" dækker over, men vi kommer naturligvis aldrig tilbage til denne butik








