Jeg købte en bil hvor det viser sig at…Skjult defekt for kunden
Jeg købte en bil hos forhandleren, hvor der stod “ingen anmærkninger”. Allerede efter en uge viste bilen fejl, og jeg henviste til reklamationsretten. Forhandleren mente, at jeg ingen ret havde, fordi bilen var billig, hvilket ikke er korrekt ifølge købeloven.
Jeg kontaktede FDM, som bekræftede, at reklamationsretten stadig gælder. Forhandleren sagde, at de ville se på bilen, men efterfølgende blev jeg ignoreret.
Det viste sig, at bilen havde defekt styrekugle, defekt bærekugle og forkert kølevæske – fejl som burde være opdaget, når man sælger en bil med teksten “ingen anmærkninger”.
Jeg valgte at få bilen repareret med det samme for ikke at køre rundt i en trafiksikkerhedsmæssigt farlig bil. På baggrund af forløbet kan jeg ikke anbefale denne forhandler.






