ALDRIG, ALDRIG!!, MERE AUDI - Den nye Q7 (jan. 2016) er kvalitetsmæssigt en katastrofe!!
7. anmeldelse - opdateret 7. februar 2019
Fejl i udstødningssystemet, styringsenhed ved AdBlue systemet skulle udskiftes. Det tog kun 1½ dag denne gang. Kendt, som bilen (og jeg!) jo er hos Audi Fredericia, sagde den flinke servicerådgiver, at besøget var uden beregning.
6. anmeldelse - opdateret 4. juni + 13. juni 2018
13. juni: Det blev så til 9½ dag på værksted i denne ombæring. Det bliver interessant at se, om bilen skal på værksted igen ca. primo september - der plejer jo at gå 80-84 dage mellem hvert nedbrud!!
4. juni: Så er det galt med kølervæske-systemet igen. Væskestanden var ca. på det halve af minimum. Da jeg antager, at en Q7 skal kunne køre mere end godt 9.000 km inden der er svær mangel på kølervæske, så må jeg atter konstatere, at bilen er stærkt fejlbehæftet. Det vides p.t. ikke, hvornår bilen dukker op på gaden igen - mit tip er primo næste uge!
===
Kommentar til Audi Danmarks kommentar - 16. april 2018
I min optik er der ikke anden dialog med Audi Fredericia (AF) end den nødvendige, når bilen skal på værksted.
Prøv venligst at bruge tid på at nærlæse min anmeldelse i sin helhed, herunder den afvisende holdning hos AF til at købe bilen tilbage til en pris, der ikke giver AF en potentiel fortjeneste og mig et ekstraordinært stort tab!
Derudover er der altså et kæmpeproblem med, at hverken AF eller Semler Retails advokat ser nogen som helst problemer i, at en spritny Q7 skal holde på værksted mere end 2 måneder før sin 2-års fødselsdag! Det er simpelthen arrogant - man henviser blot til, at fejlene er blevet udbedret. Og netop alle værkstedsbesøgene beviser jo, at der er bunker af fejl i en Q7.
Derfor er jeg ved at afdække potentialet i en bred offentlig dækning af problemerne - samt en retssag mod AF/Semler Retail.
Ingen kan være tjent med så ringe en behandling - endsige ringe bil!! Og det kunne jo være, at Audi Danmark var vakse nok til at se, at jeg har ret ???
===
5. anmeldelse - opdateret 17. marts 2018
Afleverede så Q7'eren hos Audi Fredericia i går. Det er galt igen med trykfald og utæthed i kølevæske-systemet. Det vides p.t. ikke, hvor længe udbedring skal stå på. Møgbil! [PS: Det blev til ca. 6 dage på værksted i den ombæring]
=======
4. anmeldelse - opdateret 23. december 2017
Afleverede Q7'eren i forgårs hos Audi Fredericia (AF), der hurtigt konstaterede trykfald og utæthed i kølevæske-systemet. Umiddelbart vidste man ikke, hvor længe den skulle være på værksted, men det blev heldigvis kun til 1½ dag denne gang.
Direkte adspurgt, om endnu en graverende fejl på bilen mon gav anledning til at AF ville revurdere tilbagekøb med henblik på mere rimelige betingelser var svaret fra den øverste ledelse: "Jeg synes det er forkert at blande det hele sammen, og bliver nødt til at skille det ad. Vi kommer desværre ikke udenom nedbrud på en bil, og dette lignende tilfælde sker jo dagligt for Danmarks befolkning derude. Det er selvfølgelig så ærgerligt at det lige sker op mod jul, hvor det er svært at undvære en bil.....Jeg ser ikke anledning til at skulle revurdere vores bud på din Audi Q7 grundet et nedbrud omkring en lækage. Vil samtidig ønske dig og familien en rigtig glædelig jul og et godt nytår.."
Arrogant og ubrugeligt.
Samtidig oplever man servicerådgivere m.fl. der står på pinde for en, og er blevet udstyret med en opgave om ved hvert servicebesøg at angle efter en skriftligt tilfredsheds tilkendegivelse på en lille lap papir. Det er synd for dem, med så eklatant ringe et produkt og totalt ledelsesmæssigt fravær af kundeorientering!
======
3. anmeldelse - opdateret 4. december 2017
Så var Q7'eren lige 15 dage på værksted, fra den 16. oktober til den 30. oktober. Der var jo rust i taget (!!), der skulle udbedres (samtidig med 60 tkm eftersyn).
Så kunne jeg køre igen i ca. 14 dage, så skulle den lige 4 dage på værksted den 13.-16. november , for at få repareret sædevarmen i førersædet!!
I de første 22 måneder af bilens levetid har den nu været på værksted i over 2 måneder sammenlagt!!
Så nedgraderingen til 1 stjerne går på elendig kvalitet bil - ikke på servicerådgivere og værkstedspersonale, der formentlig gør hvad de kan (inden for Audi's rigide rammer for garantier!).
Det hjælper dog ikke på tilfredsheden, at Audi Fredericia har tilbudt at købe bilen tilbage, til en pris, der næppe vil komme til at koster dem noget - og i bedste fald måske giver en fortjeneste på 10-12 % i forhold til den pris, de har tilbudt mig!! For mit vedkommende derimod vil det give et markant tab!!
=====
2. anmeldelse - opdateret 16. oktober 2017
Servicen er dalet, i takt med at Q7'eren viser sig at være en regulær mandagsbil, med fejl, der står i kø: Fejl i undervogn, i flere omgange! Fejl i AdBlue-system, i flere omgange! Fejl i lys + adaptive lys! Rust i taget! Fejl i køleblæseren - kostede 12 dage på værksted.
Derudover en række andre småting, som enten afvises, nedtones eller bortforklares (fx "forvirret undervogn", "lysfejl kan skyldes refleksion fra vejskilte"!!). Indrøm dog at kvaliteten i den nye Q7 er alt for ringe, i stedet for at komme med søforklaringer!
Har lige afleveret bilen i dag, får den med lidt held tilbage en gang i næste uge.
Morale: Køb aldrig en Q7 - og måske slet ikke en Audi!!
====
1. anmeldelse - 2. juli 2016:
Jeg havde et ønske om at få lavet en større omforandring af forsæderne på min nye Q7, for at optimere komforten. Det gav en super serviceoplevelse fra alle involverede, salgschefen, servicerådgiveren, mekanikeren, receptionisten m.fl.
Det samme gælder, når bilen skal til service, eller et spørgsmål skal afklares. Alle er på stikkerne for at yde deres ypperste, og det hele fungerer fremragende.
Godt gået!
13 avril 2018
Avis spontané