Massiv skimmel-eksponering, brandfare, overskredne frister, manglende svar og totalt ansvafsforflygtigelse.
Skimmel og brandfarlige forhold:
Jeg har nu stillet de samme spørgsmål igennem ni måneder, uden tilbagemelding. Derfor stilles de nu offentligt.
Til Bolig Kronjylland
1. Ang. skakten i køkkenet:
Skakten i køkkenet kan ikke fortykkes med et ekstra lag, da min sofa herefter ikke vil kunne fjernes fra lejligheden. Dette oplyste jeg ejeren om ved besigtigelsen.
Jeg gør i den forbindelse opmærksom på lejelovens § 97, hvorefter lejeren skal have erstatning, hvis der opstår hindringer eller ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.
Det må derfor være udlejers ansvar at sikre, at sofaen fortsat kan fjernes fra lejligheden. Hvis den påtænkte ændring gør dette umuligt, må udlejer enten ændre løsningen eller afholde de nødvendige omkostninger til fjernelse af og erstatning for sofaen (halvdyr Bolia-sofa).
2. Erstatning og godtgørelse.
Jeg har været udsat for 9 måneders intens psykologisk nedbrydning og lovbrud af Bolig Kronjylland. Jeg afventer fortsat nedsat husleje fra d. 20/3-26, hvor handleplanen senest skulle være indsendt.
Jeg har camperet i hjørnet af min stue siden november og de fleste af mine ting står pakket.
Boligen bliver erklæret ubeboelig d. 20/9-26. Dvs., at udlejer har fem hverdage til diverse udbedringer.
Jeg regner med, at jeg fra d. 20/9 får et sted at opholde mig. Smerterne i mine øjne er uudholdelige, og mine næsebor og hals lukker også til grundet tørhed om natten.
3. Derudover gør rapporten det klart, at både jeg og mit indbo skal beskyttes under de (meningsløse) "forbedringer" og lappeløsninger. Hvordan vil I konkret beskytte mig og mine ting mod de enorme mængder skimmelstøv og mikrotoxiner, som vil flyve rundt i lejligheden, mens håndværkerne skal op på loftet?
Mit forsikringsselskab vil næppe hjælpe mig med hverken genhusning, flytning eller rensning af mine uerstattelige tekstiler, møbler etc., da udlejerne og Randers Kommune har vidst besked siden august 2022.
Rapporten gør det fuldstændig klart, at både jeg og mit indbo skal beskyttes.
4. Hvordan vil I beskytte mig fremadrettet, når hverken lemmene eller loftet i solo-værelset forsegles? Hvordan kan I sikre mig mod stank, skimmel og brandfare når skakten på loftet ikke tømmes og den lovpligtige brandvæg ikke opsættes? Skimmelen siver direkte ind på hemsen og ned gennem træbjælkerne til køkkenalrummet.
Rapporten gør det klart, at I via nye prøver skal dokumentere, at skimmelniveauet er markant reduceret, hvilket bliver umuligt med den plan, som kommunen pludselig har godkendt – (udelukkende for at slippe for fraflytningsbidrag og ti års indfasningshjælp i en ny bolig). *[Jeg er den forurettede, men pludselig har kommunen og ejeren indgået en alliance for at ødelægge mig og spare penge].
I er Juridisk forpligtet til at svare. Jeg har nu stillet de samme spørgsmål i op mod ni måneder. [ Hverken kommunen eller Bolig Kronjylland besvare mine spørgsmål, det er overlagt lovbrud og mishandling af lejere/ borgere som allerede er kronisk syge og står i en desperat situation].
Mvh
Lilli Xxx
Danmarksgade Xxx








