Overholder ikke god inkassoskik
Jeg er blevet kontaktet af Inkasso Mægleren vedrørende et krav fra en tredjepartsvirksomhed, som jeg har bestridt fra første henvendelse. Kravets grundlag var efter min opfattelse ikke på plads: den underliggende ordre var ikke færdig, og jeg har på intet tidspunkt modtaget en faktura, der lever op til de lovpligtige fakturakrav.
Jeg bad flere gange – både skriftligt og telefonisk – om at få fremsendt den oprindelige faktura, som kravet var baseret på. Under en telefonsamtale fik jeg at vide, at det efter deres opfattelse ikke var nødvendigt for dem at ligge inde med den oprindelige faktura, før de sendte inkassovarsel. Jeg sendte skriftlig indsigelse og satte en kort frist for at modtage dokumentationen. Fristen blev overskredet uden svar.
Jeg har efterfølgende anmeldt sagen til politiets administrative center, som fører tilsyn med, at inkassovirksomheder overholder god inkassoskik.
Mit råd til andre, der modtager en henvendelse herfra: bed altid skriftligt om dokumentation for kravet, sæt en konkret frist, og bestrid kravet formelt, hvis dokumentationen ikke fremsendes. Bliv ikke presset til at underskrive nogen former for gældserkendelse, før I selv har set grundlaget for kravet.








