Køb ikke herfra!
Jeg bestilte den smarte bæresele efter at have fået reklame for den flere gange. Jeg tjekkede endda parrets Instagram profil, og alt så fint ud.
Det viser sig så at varen bliver sendt fra Kina, så leveringstiden er lang. Nu er produktet så endelig nået frem, og det første jeg lægger mærke til er at det lugter meget stærkt af skarpe kemikalier.
Dernæst er mærket udelukkende på kinesisk og dårligt engelsk. Og sidst men ikke mindst står der, at det er meget vigtigt man følger brugsanvisningen nøje for at sikre sig, at bæreselen er sikker.. men der er ingen brugsanvisning med.
Jeg anmelder normalt aldrig, men jeg er virkelig skuffet og sur over at man kan udnytte forældre på den måde. Det er stressende nok at rode rundt i alle de produkter til babyer, men at sælge noget man ikke kan bruge forsvarligt og ikke engang informere om, at det bliver sendt fra et land, der ikke overholder de samme standarder som EU.. det er virkelig svinsk, synes jeg.








