Køb aldrig noget der, de snyder og bedrager
Køb aldrig noget der. Deres priser er alt, alt for høje. Du bliver nærmest overfaldet af 2-3 mennesker, og man føler sig presset til at købe noget, bare for at slippe ud. Besøgte stedet 18
april 2023 og blev gevaldigt snydt. Jeg havde en halskæde på med hvidguld på en side og gult guld på den anden. Spurgte om de kunne få guldsiden til at ligge mere ned. En manager kom og tog kæden af mig, mens jeg prøvede at fortælle 2 andre sælgere, at de ørestikker de havde vist mig, var alt, alt for dyre. Det lykkedes mig desværre ikke, og jeg kom hjem med ørestikker, som jeg faktisk ikke ville have til en alt for dyr pris. Men her mistede jeg også min halskæde, for manageren, som også satte priser, returnerede med kæden og lagde den om min hals, mens jeg prøvede at komme ud af handelen med ørestikkerne. Jeg så kun at kæden blev lagt pænt om min hals. Jeg lagde kæden i boksen på hotellet, og tog den først på, da jeg skulle rejse hjem. I flyet hjem får jeg en fornemmelse af, at den sidder meget tæt på min hals, og da opdager jeg, at han har givet mig en kortere og tyndere kæde. Jeg har været i forbindelse med dem, men de vil ikke anerkende at det er en anden kæde, som de har givet mig, trods billeder som tydeligt viser noget andet. Jeg fik et nedslag i prisen på ørestikkerne, men er ret sikker på, at jeg har betalt det dobbelte af, hvad de skulle have kostet.
Så handl aldrig i den forretning, de lyver, snyder og bedrager kunderne, og kunne man give dem -5 stjerner, så havde jeg gjort det.
18 avril 2023
Avis spontané