Virkelig en øv oplevelse
Virkelig en øv oplevelse. Og en oplevelse som gjorde at jeg ikke kommer til at sætte mine ben på dette sted igen.
Jeg skulle holde polterabend for min søster og havde bestilt bord til 12 mennesker på denne restaurant. Jeg var kørt ud til Dragør (hvor jeg ikke selv bor) for at spørger om det var muligt at de kunne sætte nogle balloner op over det bord vi skulle sidde ved og drysse noget pynt på bordet, hvis jeg købte sådan noget og kom ud med til dem.
Tjeneren jeg talte med fortalte mig at det kunne de godt og vi gik ud i "udestuen" de har hvor vi talte om hvilket bord vi ville få og hvordan ballonerne kunne hænges.
Dagen efter kørte jeg ud og handlede ind og kørte ud med tingene til restauranten, som aftalt. Da jeg ankommer, møder jeg en lille mand, som nærmest virker passiv i han's fremtoning.
Jeg fortæller at jeg skulle komme og aflevere disse ting ifølge aftale med han's kollega. Han kigger bare passivt på mig og siger at sådan noget gør de ikke. Jeg fortæller ham at han's kollega havde sagt til mig dagen før at de godt kunne gøre det og at jeg jo ikke ville kører ud og handle ind og køre helt til Dragør, hvis jeg havde fået at vide dagen før, at det ikke kunne lade sig gøre. Han holdt på trods af det, fast på at sådan noget gjorde de ikke. Jeg sagde at det burde de gøre nu når han's kollega havde sagt det og jeg havde været kørt hele vejen derud, samt været rundt for at finde den smule pynt der skulle være. Det var 9 folie balloner hvor der stod "Bride to be" og nogle små hjerter og kunstige rosenblade.
Han sagde så modvilligt til sidst at de skulle se hvad de kunne gøre.
Dagen efter på min søster's polterabend, havde de så IKKE hængt ballonerne op. Vi havde bestilt bord til kl. 17 og udestuen var stort set tom da vi kom. Jeg gik ind i forvejen for at finde den tjener som havde virket passiv og afvisende over for mig dagen før. Han stod inde bag disken og havde på ingen måde lyst til at komme ud og tale med mig. Til sidst kom en ung pige ud som sagde at hun gerne ville hjælpe mig med at få dem op. Hun hentede kassen i et baglokale og vi fik ballonerne op.
Jeg synes det er ufattelig dårlig service, når én person på beværtningen siger én ting og en anden nægter pure.
Da vi havde fået ballonerne op, kom vi alle til bords og måtte vente i 40 minutter før der kom nogle tjenere med drikkevarer til os. Og det skal siges at der IKKE var fyldt op i restauranten da vi ankom. Maden var ok. Ikke noget overdådigt, så absolut ikke et sted jeg på nogen måde ville hungre for at komme ud igen.
Der er absolut kolossal forskel på service på forskellige restauranter. Jeg blev 50 år i November. Det blev holdt på den nye café i Vestamager centret. Der havde min søster været over med både flag, en stor balloner guirlande, plus andre balloner som de havde pustet op og der var simpelthen pyntet så overdådigt op, med alt det pynt og gejl min søster havde været med. Det gjorde DE med et smil og var sååå glade og hjertevarme og gjorde VIRKELIG deres til at det blev en helt fantastisk oplevelse. På Café Espersen ville den lille mand ikke engang hænge 9 mindre folie balloner op på en snor over bordet. På TRODS af at han's kollega havde fortalt mig at de kunne gøre det dagen før.
Virkelig dårlig stil, når man kommer og lægger sine penge der og ønsker at give sin søster en god dag. Så servicen får absolut kun 1 stjerne fra mig.
Og lige til sidst... Så trækker det ret meget hvis man sidder i udestuen. Der var flere som fik træk i nakken.








