Manglende info og unfair "no photos"-kovending
Fedt arrangement, MEN.... Det er ikke okay at man om lørdagen frit kan tage billeder og filme under Q&A-panelerne, men næste dag - under paneler med de selvsamme mennesker - får man pludselig at vide, at man nu ikke må fotografere overhovedet. Det virkede som en hurtig indskydelse fra arrangørernes side, og der var generelt virkelig mangel på information. Hvorfor må man fotografere frit den ene dag men får forbud den næste, uden varsel, et minut inden stjernerne går på scenen? Og hvad er pointen? Når man har betalt sin billet, giver det ingen mening, at man pludselig ikke må tage billeder (medmindre de personer, der fotograferes ikke ønsker dette - så er det jo fair nok - men det var ikke tilfældet her). Hvorfor? Jeg havde endelig fået en god plads om søndagen og glædede mig sådan til at få nogle billeder af panelet som minde, men det var pludselig ikke muligt.... Tilsyneladende "bare fordi"!
Derudover mangler der information, især på engelsk. Skiltning og selv video-reklamen, der kørte på storskærmene var primært på dansk. Jeg fulgtes med nogle tyskere, og de anede sjældent hvad der foregik, selv meget af introduktionen til panelerne var på dansk! Det er mærkeligt og ekskluderende, når man tænker på, at dette er et internationalt event.
De ansatte på Comic Con Denmark var i øvrigt ikke informeret så grundigt, som de burde være. Næsten ligegyldigt hvilket spørgsmål, de blev stillet, kunne de ikke svare. For eksempel: "Hvor skal man gå hen, når man skal til Meet&Greet med den person?" - der var nemlig ingen info nogen steder, og personalet vidste heller intet om det.... De sagde endda at der vist ikke VAR nogen Meet&Greet. Hvordan skal man så stille sig i kø? Og ligeledes kunne man spørge de ansatte: "Hvor skal man henvende sig for at få sit foto op billede digitalt?"- og dette kunne man heller ikke få svar på.
Derudover var det frustrerende at møde op til sin photo op og bogstaveligt talt være 5 minutter fra at komme ind og få taget sit billede med stjernen - for så pludselig at få at vide, at man ikke må have sin telefon med ind, så man kan vise stjernen sin valgte positur! Ligeledes må man åbenbart heller ikke have "våbenreplikaer" med ind?! Ligegyldigt om de er i plast og gummi?! Der er bogstaveligt talt cosplayers overalt, men de må ikke have deres karakters tilbehør med? Forbud mod realistiske våbenreplikaer ville give mening, men papmache og gummi og plast??? Helt ærligt.... Hvis det virkelig er Comic Cons politik, så meld det i det mindste ud på forhånd, så folk har en chance for at tage højde for det og forberede sig! Samme gælder for brug af mobil! Jeg savner virkelig information om dette - og rettidigt, vel at mærke.
Så, opsummeret... Comic Con Denmark bør genoverveje deres pludselige beslutning om at man alligevel ikke må fotografere halvvejs gennem arrangementet. Ligeledes bør der være klare regler om, hvad man må have med ind til photo ops - og inden man står i selve køen! Og de mangler at få styr på den generelle information til deres gæster - både på dansk og engelsk.... Så... Der er potentiale til et superfedt arrangement, og der er helt sikkert gode elementer - men der er dælme også plads til forbedring!
16 novembre 2025
Avis spontané