Ærgerlig oplevelse...
Jeg bestilte 16 cupcakes hos Snirkleriet og valgte varianten “Himmel og stjerner” på baggrund af de flotte billeder på deres hjemmeside. Bestillingen skulle bruges til et babyshower, og vi havde derfor lagt stor vægt på udseendet.
Desværre levede de færdige cupcakes ikke op til det udtryk, vi var blevet præsenteret for online. Mønstret adskilte sig markant fra billedet, og farven, som skulle have været en lys blå, var i stedet en meget mørk nuance. Det stemte efter vores opfattelse ikke overens med det, vi havde bestilt, og det var ærligt talt en skuffelse.
Jeg tog kontakt til ejeren, men oplevede ikke, at min frustration blev forstået. Til sidst tilbød hun dog at lave cupcakesene om, hvilket vi desværre ikke havde mulighed for tidsmæssigt. Derudover udtrykte hun sig også lidt flabet “De laves jo ikke som støbeform” - vi havde naturligvis ikke forventet en nøjagtig gengivelse, men noget der i det mindste lignede i højere grad – hvilket vi ikke syntes, det gjorde.
Vi forespurgte, om det var muligt at få et mindre afslag i prisen, men dette blev blankt afvist.
Smagen var ganske fin, men det ændrer desværre ikke på, at vi følte os snydt, da det visuelle udtryk slet ikke afspejlede det design, som vi specifikt havde bestilt.