Bedste service i travl ferieuge
Super service.
Jeg var i knibe, da min bil pludselig ikke kunne sættes i bakgear. På camping i Nakskov. Alle automekanikere i Nakskov og omegn havde ikke tid eller havde ferielukket. Kontaktede Opel i Nakskov efter anbefaling af min søn og Allan fra Opel kom til campingpladsen og fiksede mit gear midlertidigt, bestilte en ny gearknop hjem som blev monteret dagen efter.
Turen kunne trygt gå hjem til Jylland, så mine bedste anbefalinger her fra. Udsøgt og helt ekstraordinær service.







