Flabet & arrogant behandling
Hvis du ønsker god service og gerne vil mødes med respekt, så skal du IKKE handle hos Vojens Autoophug!
Jeg købte for 14 dage siden en brugt motor hos Vojens Autoophug ifm. motorskift i en Peugeot 307 der benyttes til racerløb. Pris: 6250 kr., hvilket jeg efterfølgende kan se, er alt for dyrt i forhold til andre identiske motorer med tilsvarende kilometertal.
Motoren blev skiftet og jeg trillede ind på Jyllandsringen med en klar forventning om, at det hele bare spillede som det skulle, men ret hurtigt kunne jeg mærke, at bilen langt fra kørte optimalt. Den manglede i den grad manglede trækkraft. Jeg kørte tilbage i pit og vi fik skilt motoren ad.
Resultat = To smeltede stempler, hvilket umuligt kan opstå i løbet af så kort tid som jeg nåede at køre i bilen. Endvidere var der så meget underkompression i motoren, at der var skudt hul på et olie-ånderør.
Jeg har efterfølgende talt med flere fagpersoner, som alle er enige om, at motoren har været i ringe stand fra starten, så jeg regnede stærkt med at få mine 6250 kr. tilbage, da jeg mødte op hos Vojens Autoophug i mandags.
Men nej! I stedet blev jeg mødt med en flabethed og arrogance af Kurt Rasmussen fra Vojens Autoophug.
"Det er din egen skyld at motoren er brændt sammen og din reklamtation er blankt afvist".
I løbet af de sidste tre år har jeg lagt over 30.000 kr. i virksomheden, så jeg havde virkelig forventet at Vojens Autoophug i det mindste mødte mig med en ordentlig tone og en løsning som var tilfredsstillende for begge parter.
Da jeg købte motoren for to uger siden, pointerede jeg, at jeg ønskede en motor der ikke havde for mange kilometer på bagen, SAMT at den maksimalt havde stået stille i et år. Jeg valgte en motor som havde kørt 136.000 km., hvor jeg samtidig fik oplyst, at den havde lagt på lager i 12 mdr.
Da vi afhenter motoren kan vi se på dokumentationen, at den faktisk har stået stille siden 17.05.2013!!! Dette konfronterer jeg Vojens Autoophug med, men Kurt Rasmussen svarer, "at det ingen betydning har overhovedet".
Teamet var på dette tidspunkt presset på tiden, så jeg vælger at tage hans udsagn for gode varer, da jeg har været kunde hos dem i en del år. Men som tidligere nævnt, kan vi med det samme konstatere, at motoren bestemt ikke er i den lovede stand, men der er tilsyneladende intet at gøre. 6000 kr. ud af vinduet + en masse spild tid og en mega dårlig behandling af Vojens Autoophug.
Jeg sætter aldrig mine ben derude igen, MEN HVIS DU ABSOLUT ØNSKER AT HANDLE HOS DEM, SÅ TAG DINE FORBEHOLD OG VÆLG I DET MINDSTE, AT TALE MED EN ANDEN MEDARBEJDER END KURT RASMUSSEN.
/Carsten
1 septembre 2016
Avis spontané