Familietid, natur og Safaritelt – kan det blive meget bedre?
Min familie på 4 (2 voksne og 2 børn) tilbragte 2 overnatninger i i et af de nyetablerede Safaritelte. Jeg kan godt lide camping og det simple ferieliv - men jeg nyder en god seng at sove i. Så denne mulighed er fuldstændig genial 😀 Hele familien var super begejstrede for teltet, som var indrettet med 2 sovekabinet med i alt 5 sovepladser, et opholdsrum med spisebord og køkken med kogeplader, køleskab, service og elkedel + kaffemaskine. Hvad mere kan man ønske sig? Den overdækkede veranda med fedt sidde arrangement giver mulighed for at spise og opholde sig ude i alt salgs vejr. De små lanterne giver hyggelig stemning om aftenen, hvor der blev spillet kort på verandaen. Vi så ingen giraffer eller løver på denne safarioplevelse, men det gør slet ingenting 🔆 Vi fik så meget andet på opleveren i stedet. Safariteltet hos Skovly Caming er absolut et besøg værd 🏕️








